GULVBELÆGNING TIL KOMMERCIEL BRUG | Denmark

På lofter og gulve – Armstrong-produkter er den store vinder i sommerens OL i Beijing


7. august - i denne uge gik startskuddet til OL 2008 i Beijing, Kina, der afholdes i nogle af de mest fantastiske sportsarenaer, der nogensinde er bygget. Armstrongs gulv- og loftsprodukter deltager også i OL, hvor de spiller en vigtig design- og præstationsmæssig rolle i 12 olympiske sportsarenaer, herunder ’Fuglereden’ – det innovative hovedstadion – og svømmestadion, den såkaldte ’Water Cube’. I alt 140.600 m² Armstrong-produkter dækker gulve og lofter i de olympiske bygninger. Det svarer til 112 olympiske svømmebassiner.

‘Fuglereden’ og ‘Water Cube’
To af de mest bemærkelsesværdige bygninger – ‘Fuglereden’ og ‘Water Cube’ – tiltrækker sig stor mediebevågenhed pga. deres originale design. Det imponerende National Stadium, der har fået navnet ‘Fuglereden’, er hovedstadion for OL. Det repræsenterer Kinas traditionelle forhold til naturen – udefra ligner det en fuglerede – kombineret med dette års moderne olympiske ånd. Inde i ‘Fuglereden’ kan 100.000 tilskuere overvære OL’s åbnings- og afslutningsceremoni, atletikkonkurrencer og fodboldkampe – og samtidig gå på vores gulvbelægninger.

Designerne overvejede mange forskellige gulvmaterialer til ‘Fugleredens’ forhal, herunder epoxy, linoleum og pvc. Linoleum er suverænt, både hvad angår brandhæmmende og miljømæssige egenskaber. DLW Linoleum vandt pga. vores gode ry for unik kvalitet og service. Pga. tidspresset skulle der et enestående globalt teamwork til for at opfylde projektets leveringskrav.

Den futuristiske vandarena, den såkaldte ‘Water Cube’, ser ud, som om den er dækket af halvgennemsigtige, blå bobler. Den 100 millioner € dyre og 50.000 m² store konstruktion, der er blevet kaldt “en af de mest betydelige sportsarenaer i verden”, er designet af PTW Architects og indeholder tre Armstrong-produkter.

I ’Water Cube’ er der lagt gulv- og loftprodukter fra Armstrong i kontorerne og på gangene. DLW Linoleum blev også valgt her, efter at dets kvalitet og æstetiske egenskaber var blevet testet. Armstrong Dune ceilings og Suprafine suspension grid vandt også på baggrund af systemernes enestående modstand over for fugtighed, akustik, deres generelle kvalitet og 15 års garanti.

Andre bemærkelsesværdige OL-arenaer med Armstrong-produkter
Basketball-arenaen er opført med henblik på miljøbevarelse. Igen var det DLW Linoleum, fremstillet af fornyelige råmaterialer, der var den perfekte løsning. Tre af den usædvanlige bygnings syv niveauer er opført under jorden for at kunne udnytte varmeenergien, og lavenergi-LED-pærer og et regnvandsgenbrugssystem er blevet installeret for at spare energi og vand.

Qingdao Olympic Sailing Center, National Convention Center og Beijing Olympic Broadcast Center har desuden flere tusinde m² med Armstrong-byggematerialer, herunder ANF- og Classic Lite-lofter samt Peakform-riste. Disse HumiGuard-beskyttede produkter er specielt velegnede til områder med høj fugtighed.


Søg