 |
|
„Produktcertifikater“

Svanemærket (nordisk miljømærke)
Det skandinaviske svanemærke evaluerer hele produktets fremstillingsproces. Ud over energi- og vandforbrug tager det højde
for udledning af skadelige stoffer under produktionen. Det nordiske svanemærke støtter desuden vigtige nyskabende tiltag,
der bidrager til miljøbeskyttelse. DLW-linoleum fik dette certifikat, fordi det belaster miljøet så lidt som muligt og garanterer
bæredygtighed.
Armstrong-produkter med svanemærket: DLW Linoleum LPX DLW Linoleum PUR DLW Sports-linoleumsbelægninger

Den blå engel
Den blå engel er det ældste, officielle miljømærke i Tyskland og fungerer derfor som en national standard, der for mange bygningsentreprenører
og arkitekter er vigtigst. Alle vores linoleumsbelægninger har fået miljømærket ’blå engel RAL-UZ 38’ for gulvbelægninger,
fremstillet af træ eller træmaterialer.
Derudover har mange af vores nålefilttæpper været forsynet med den blå engel siden sommeren 2010. Dette mærke er en garanti
for, at de har lave udledninger, at de er uskadelige set fra en sundhedsmæssig synsvinkel, og at de ikke indeholder skadelige
stoffer.
Armstrong-produkter med den blå engel: DLW Linoleum LPX DLW Linoleum PUR DLW Sports-linoleumsbelægninger DLW Sports Linogym System komplet system DLW-nålefilt Strong 926, 951, 956 DLW-nålefilt M 745 L, M 745 S-L

Det østrigske miljømærke
Det østrigske miljømærke, UZ 56, for gulvbelægninger fungerer som en garanti for miljøvenlige produkter og serviceydelser.
Det forsyner offentligheden med produktinformation om forbrugsvarernes belastning af miljøet pga. deres produktion, anvendelse
og bortskaffelse og angiver miljørigtige alternativer. DLW Linoleum fik tildelt dette certifikat, fordi det opfylder en række miljøkriterier, der dokumenteres ved en uafhængig undersøgelse.
Miljømærket kombinerer høje miljøstandarder med kvalitet og produktsikkerhed.
Armstrong-produkter med det østrigske mærke: DLW Linoleum LPX DLW Linoleum PUR DLW Sports-linoleumsbelægninger

Den globale BRE-certificering A+
BRE-certificering fra BRE Global Limited (en del af BRE Group) betyder, at alle produktionsfaktorer i forbindelse med indkøb,
fremstilling, installering og brug af DLWlinoleumsprodukter er blevet uafhængigt bekræftet, og at indvirkningen på miljøet
er blevet målt i hele livscyklussen. Den samlede miljøpåvirkning af et bestemt produkt eller en bestemt proces måles i ’økopoint’.
Efter vurderingen fik alle de DLW-linoleumsbelægninger, der blev testet, tildelt klassificering ’A+’, der er den højeste i
henhold til den ’grønne specifikationsvejledning’.
Armstrong-produkter med den globale BRE-certificering: DLW Linoleum Colorette PUR DLW Linoleum Granette PUR DLW Linoleum Marmorette LPX og PUR DLW Linoleum Marmorette Acoustic DLW Linoleum Uni Walton

GUT-mærket
GUT-mærket fra foreningen for miljørigtige tæpper ’Gemeinschaft umweltfreundlicher Teppichboden e.V.’, der blev grundlagt
i 1990, mærker tekstilgulvbelægninger, der garanterer optimal miljørigtighed og omfattende forbrugerbeskyttelse i alle faser
af livscyklussen – fra fremstilling og installation til anvendelse og genbrug. GUT udfører i samarbejde med officielt anerkendte
kontrolanstalter i Europa omfattende produkt- og kontroltests baseret på strenge standarder. GUT-mærket dokumenterer, at DLW-nålefilttæpper
er testet for skadelige stoffer, udledning og lugt, og at de er i overensstemmelse med de strenge GUT-regler.
Armstrong DLW-produkter med GUT-mærke: DLW-nålefilttæpper (tæpper i baner og fliser)

Almen teknisk byggegodkendelse (Ü-mærket)
For at opnå almen teknisk byggegodkendelse fra det tyske institut for bygningsteknik, Deutsche Institut für Bautechnik (DIBt),
skal alle tekstil- og elastiske gulvbelægninger i opholdsrum være i overensstemmelse med emissionstallene for bestemte flygtige
organiske stoffer for at sikre, at bygningens brugere ikke udsættes for skadelige stoffer. Til dette formål er der udviklet
specifikke krav af komitéen for sundhedsmæssig vurdering af bygningsprodukter (Ausschuss zur gesundheitlichen Bewertung von
Bauprodukten – AgBB), der består af sundheds- og miljømyndigheder fra såvel den tyske forbundsregering som de forskellige
delstatsregeringer. Komitéen har bl.a. besluttet, at gulvbelægningerne efter den indledende tekniske byggegodkendelse også
efterfølgende skal inspiceres med årlige intervaller.
Armstrong DLW-produkter med almen teknisk byggegodkendelse: DLW Linoleum DLW Vinyl Homogen DLW Luxury Vinyl DLW-nålefilttæpper DLW Sports
|
|