Interview med Professor Tobias Wallisser
LAVA
Digitale designmetoder
Du er arkitekt og professor for innovative bygnings- og rumkoncepter ved Stuttgart Academy of Art and Design. Til dine projekter
benytter du dig af de nyeste digitale designmetoder. Hvilken betydning har digitalisering og computerbaseret produktion for
arkitektens kreative arbejdsproces?
Modellerne skifter, når der vælges værktøj. Dette gælder også for digitale designmetoder – de påvirker det endelige produkt.
Tegning i hånden er altid indirekte. Det er en afbildning af det, der er inde i dit hoved. Så når du arbejdet med det, arbejder
du ikke på selve projektet, men på en projicering af projektet. Men når du arbejder tredimensionelt, arbejder du på selve
bygningen. Du kan hurtigere eksperimentere med ting, men i denne proces går det til dels ud over tegning som repræsentationel
kunstnerisk form. For mig er en god tegning en vidunderligt koncis fremstilling, der som sådan indtil nu har været en individuel
kunstform. Men bortset fra det må man ikke glemme den konceptuelle metode.
Laves der stadig tegninger og håndtegnede skitser, eller laves alt på computer i dag?
Der laves stadig håndtegnede skitser som før – i mindre grad til afbildning af, hvordan det endelige produkt rent faktisk
vil komme til at se ud, og i højere grad for at tydeliggøre, hvad de indledende forhold er, eller hvilke informationer der
kan sammenkædes. Disse skitser kombineres med 3D-billederne, der kan genskabes i hånden. Med en pen i hånden har du ofte større
ro og ser flere ting end på computeren. Personligt kan jeg bedst lide en kombination af de to.
Benytter de studerende sig af nye konceptuelle metoder i forhold til tidligere generationer af arkitekter?
På de tekniske skoler er der nu en generation, der laver alt på computeren helt fra begyndelsen. De er utroligt hurtige hvad
angår implementering, men de er nogen gange ikke helt så langt fremme rent forestillingsmæssigt. Der er en risiko ved at stole
blindt på værktøjet og miste kontakten med referencerammen. De stiller sjældent spørgsmål ved, om programmet giver den rigtige
løsning. Men det er det samme, der skete, da 2D-tegninger på computeren kom frem. Det vigtigste er det intuitive arbejde med
programmet, og at der er en vis uklarhed som før, der kan give plads til opfindsomhed i processen.
For to år siden designede du Armstrongs messestand på BAU og dækkede den fuldstændigt med linoleum. Hvad var udfordringen
ved at gå fra det digitale design til selve standen?
Idéen var at projicere et todimensionelt linoleumsmønster på et tredimensionelt landskab. På den måde kunne vi få det behagelige
linoleum til at blive levende på gulvet, væggene og loftet. Det var vanskeligt, fordi vi ikke bare kunne samle alting på forhånd,
men måtte samle stykkerne som et puslespil på stedet. Vi kunne sætte farveelementerne sammen på forhånd – resten skulle skæres
i hånden på stedet af specialister. En computerfremstilling viser ofte, at alt bare passer sammen, hvilket ikke altid er tilfældet
– afhængig af hvor nøjagtige produktionsmålene og materialetolerancerne er. Derfor får jeg altid de studerende til at lave
en tredimensionel gengivelse, hvorefter vi laver en prototype for at se, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, og
derefter tilpasses den tredimensionelle gengivelse. Der skal også tages højde for installationsrækkefølgen. Det betyder, at
lige som du ikke bare kan skubbe en pulsespilbrik på plads i puslespillet, men skal trykke den ned ovenfra, skal du også tænke
på de mellemliggende stadier og den faktiske samling. Fordelene ved at arbejde digitalt er, at der er mulighed for feedback,
evalueringskredsløb og håndtering af komplekse data.
På jeres website står der: ’Grønt er det nye sorte’. Er nye softwareløsninger til fordel for grønt byggeri?
Bæredygtighed skal indarbejdes i planlægningsfasen. Det er lige præcis der, hvor de nye teknologier er nyttige, fordi man
kan afprøve materialeegenskaber og performative aspekter på et meget tidligt tidspunkt – på forhånd på computeren og ikke
på den færdige bygning. På den måde kan vi for eksempel simulere varmetilstande med klimadata fra et specielt sted hele året
rundt.
I vandt konkurrencen om opførelse af centrum for miljøbyen, Masdar City, i nærheden af Abu Dhabi. Hvordan greb I konceptet
an, og hvor ligger udfordringerne i dette projekt?
Masdar City bliver den første CO2-neutale by i verden. Vi indsendte et forslag til konkurrencen om et hotel- og konferencecenter,
men vi var af den mening, at et bycentrum skulle være et meget mere offentligt rum. Derfor placerede vi bygningerne i periferien
og planlagde en stor plads – det første offentlige udendørsrum i et ørkenklima. Udfordringerne ligger i at skabe et behageligt
klima. Derfor planlagde vi at skabe skygge, så pladsen kan køle af, ved hjælp af parasoller, der kan lukkes om natten. Jorden
afkøles også, og energien hertil produceres af solpaneler på parasollerne. Sådan udviklede konceptet sig trin for trin. De
kæmpestore parasoller vil ligne tulipaner, når de er lukkede, og solsikker, når de er åbne.
Mange tak for et detaljeret og fascinerende interview!
LAVA blev grundlagt af Tobias Wallisser, Chris Bosse og Alexander Rieck i 2007 som et internationalt netværk og er kendt for
sine imponerende projekter, som f.eks. Michael Schumacher World Champion Tower i Abu Dhabi. Der er i øjeblikket omkring 20
medarbejdere ansat i firmaets afdelinger i Stuttgart og Sydney samt i Abu Dhabi. På BAU 2009 har firmaet designet og konstrueret
Armstrongs messestand, der var fuldstændig dækket af DLW Linoleum.
 Top |
|
|
|
Tarald Lundevall
